”Mennesket har låst sig inde i sig selv, og nu må han opleve alt gennem de snævre sprækker i sin hule”. William Blake i The Marriage of Heaven and Hell (1890)
Det giver mig stærke associationer til den politiske situation i Danmark i øjeblikket og måske også en forklaring på den selvtilstrækkelighed og det snæversyn, den nuværende regering agerer ud fra.
I romanen Sneleoparden (1979) af Peter Matthiessen er ovenstående citat udgangspunkt for nogle refleksioner over den vestlige verdens mistede evne til umiddelbarhed: at være tilstede i nuet og være forenet med omgivelserne.
I kontrast hertil skildrer romanen en vandring i Nepals bjerge, hvor en ny forståelse af virkeligheden udvikles. Han oplever ”livspulsen” , en følelse af at være i live, ikke at være låst inde i sig og opleve verden herfra, men tværtimod at være uden for og opleve verden derfra.
Naturen overvælder ham, tømmer ham for tanker og følelser, får ham til at glemme sig selv og i stedet : det hjerteslag, jeg hørte, var verdens hjerte.(…) denne rene og uformidlede lykketilstand, hvori kroppen, sindet og naturen bliver et.. (Sneleoparden s.88).
Vesterhavet som inspirationskilde
-Iagttagelser og refleksioner fra Blåvand/Vesterhavet.
En tur ved Vesterhavet tåler nok ikke en sammenligning med en vandring i Nepals bjerge – og dog! Livsfølelsen, at være i nuet, at opleve elementernes magt på en blæsende sommerdag, hvor blæsten, bølgerne og sandets fygen får én til at opleve ”livspulsen”, giver en lykkeoplevelse, som også bagefter er en lise for sjælen.
Man bliver klogere, når man oplever en hel verden i detaljen, får forståelsen for detaljens betydning i helheden og derved også for den enkeltes betydning i den store sammenhæng. Her er vi hinsides begrænsninger, snæversynethed og selvtilstrækkelighed.
For ikke at glemme erkendelsen i dagligdagens trivialiteter, den politiske kynisme og selvtilstrækkelighed, hjembringes en lille reminder til videre refleksion og inspiration i arbejdet med keramikken (www.septemberblues.dk) – en strandskal med ”tilflyttere”!
En af strandens utallige perler, der viser skønheden og rigdommen i mangfoldigheden og forskelligheden, men også viser den livspuls, den er et resultat af.
Måtte vi dog lære af denne perle!
