Vesterhavet som inspirationskilde
-Iagttagelser og refleksioner fra Blåvand/Vesterhavet.
”Mennesket har låst sig inde i sig selv, og nu må han opleve alt gennem de snævre sprækker i sin hule”. Sådan skriver William Blake i The Marriage of Heaven and Hell (1890).
Ovenstående citat kan godt føre tankerne hen på i dag, hvor coronaen har isoleret mennesket og begrænset dets kontakt med andre.
I romanen Sneleoparden (1979) af Peter Matthiessen er Morris´citat udgangspunkt for nogle refleksioner over den vestlige verdens mistede evne til umiddelbarhed: at være tilstede i nuet og være forenet med omgivelserne.
I kontrast hertil skildrer romanen en vandring i Nepals bjerge, hvor en ny forståelse af virkeligheden udvikles. Han oplever ”livspulsen” , en følelse af at være i live, ikke at være låst inde i sig selv og opleve verden herfra, men tværtimod at være uden for og opleve verden derfra.
Naturen overvælder ham, tømmer ham for tanker og følelser, får ham til at glemme sig selv og i stedet : "det hjerteslag, jeg hørte, var verdens hjerte.(…) denne rene og uformidlede lykketilstand, hvori kroppen, sindet og naturen bliver et." (Sneleoparden s.88).